Vejledning til forældre om vurdering af AAC, som de trygt kan bruge

Et barn, der ikke pålideligt kan udtrykke et valg, en protest, et spørgsmål eller en historie, er ikke ”ikke klar” til AAC. Barnet har brug for et kommunikationssystem, der giver flere måder at blive hørt på. Denne guide til AAC-vurdering, som forældre kan bruge, er udformet til at gøre processen tydeligere – fra den første henvisning til brug af en ny app eller et nyt apparat i hverdagen.

Hos USASpeechTablets.com har vi brugt mere end 30 år på at arbejde sammen med forældre, logopæder og skolehold for at finde det rette taleapparat til hvert barn, så det passer til de behov, som en vurdering har afdækket.

AAC, eller supplerende og alternativ kommunikation, omfatter kommunikationsapps, taleapparat, piktogrambaserede systemer, alfabetplader og andre redskaber, der understøtter talt sprog eller giver en anden måde at kommunikere på. En vurdering er ikke en test, som dit barn skal bestå. Det er en praktisk proces for at identificere de adgangsmetoder, det ordforråd og den teknologi, der kan hjælpe barnet med at kommunikere mere selvstændigt.

Hvad en AAC-vurdering er udformet til at finde

En grundig AAC-vurdering ser ud over, om et barn kan trykke på en knap på en skærm. Den ser på, hvordan barnet kommunikerer nu, hvad barnet ønsker at kommunikere, hvor kommunikationen svigter, og hvilken støtte, der virker i hjemmet, skolen, terapien og andre fællesskabsmiljøer.

Målet er ikke at finde det mest avancerede apparat eller den app, der har flest funktioner. Målet er at finde en effektiv kommunikationsløsning, der passer til personen. Systemet skal være tilgængeligt, pålideligt og meningsfuldt nok til at kunne bruges, når det betyder noget – under et måltid, i klassen, til en lægetid, under leg eller når noget er galt.

En vurderingsperson kan vurdere barnets forståelse af sprog, udtrykskommunikation, læse- og skrivefærdigheder, syn, hørelse, motorisk adgang, opmærksomhed, sensoriske behov og siddestilling. Vurderingspersonen bør også spørge ind til interesser, rutiner, kulturelle og sproglige behov samt de personer, der skal støtte brugen af AAC. Et barn, der elsker tog, vittigheder, madlavning eller computerspil, har brug for et sprog til netop disse interesser og ikke kun generiske terapiovelser.

Hvem kan foretage en AAC-vurdering?

En logopæd leder ofte vurderingen, især en med erfaring med AAC. Afhængigt af personens behov kan teamet også omfatte en ergoterapeut, fysioterapeut, lærer for synshandicappede elever, specialist i hjælpemidler, pædagog, læge eller rehabiliteringsprofessionel.

Forældre og omsorgsgivere er uundværlige medlemmer af teamet. I ser kommunikationsforsøg, som måske ikke kommer til udtryk i en klinik: et blik mod køkkenskabet, en gentagen lyd, en håndbevægelse, en nægtelse ved sengetid eller begejstring, når en kendt person træder ind i rummet. Disse observationer hjælper vurderingspersonen med at forstå mennesket bag vurderingsdataene.

Hvis det er muligt, bør I søge en fagperson, der vurderer mere end én produktlinje, og som har erfaring med at overveje lavteknologiske og højteknologiske løsninger samt flere adgangsmuligheder. Vurderingen bør tilpasses kommunikatørens behov frem for at være bygget op omkring ét foretrukket mærke eller apparat.

Sådan forbereder I jer til en AAC-vurdering

I behøver ikke lære dit barn at bruge AAC inden turen. Faktisk kan det at vente på, at en person viser en bestemt færdighed, forsinke kommunikationsstøtten. Der er ingen forudsætninger for AAC, herunder at barnet skal kunne tale, pege præcist, genkende billeder eller vise årsag og virkning på en bestemt måde.

Forberedelse kan dog stadig gøre vurderingen mere nyttig. Medbring eller del nyere terapirapporter, skoledokumenter, lægelige oplysninger, der påvirker adgangen, og en liste over kommunikationsredskaber, der allerede er blevet afprøvet. Hvis dit barn bruger fagter, tegn, en kommunikationsbog eller en app, så tag billeder eller videoer, der viser, hvordan barnet bruger det naturligt.

Det kan også være nyttigt at skrive ned et par situationer, hvor kommunikation er særligt svært. Vær konkret. Måske bliver dit barn frustreret, når en foretrukken aktivitet slutter, kan ikke deltage i klassediskussioner, har svært ved at fortælle om smerter eller er afhængig af, at voksne gætter hvert valg. Disse eksempler forbinder AAC-anbefalingerne med deltagelse i hverdagen.

Overvej at dele følgende oplysninger med vurderingspersonen:

• De ord, budskaber, personer, aktiviteter og emner, der betyder mest for dit barn
• Hvordan dit barn i øjeblikket siger ja, nej, mere, stop, hjælp eller ”jeg ved det ikke”
• Om kommunikationen ændrer sig i forskellige miljøer, med forskellige partnere eller på forskellige tidspunkter af dagen
• Eventuelle bevægelses-, syns-, høre-, trætheds- eller sensoriske faktorer, der påvirker adgangen
• De sprog, der tales i hjemmet og af vigtige kommunikationspartnere

Hvad sker der under vurderingen?

En AAC-vurdering kan foregå på én eller flere sessioner. Nogle personer har brug for pauser, kendte partnere eller flere muligheder for at vise, hvad de kan. En god vurderingsperson tilpasser tempoet og forveksler ikke træthed, angst eller et ukendt miljø med manglende kommunikationsevne.

Klinikeren vil sandsynligvis observere den eksisterende kommunikation og præsentere flere AAC-muligheder. Disse kan omfatte papirskærme, kommunikationsplader, tabletbaserede AAC-apps, dedikerede taleapparat eller alternative adgangsværktøjer. Personen kan prøve direkte berøring, tastebeskyttere, kontakter, øjenstyring, hovedstyring, scanning eller partnerassisterede metoder.

Prøvebrug er vigtig. Et apparat, der virker enkelt, kan være svært at bruge præcist. Et mere avanceret system kan tilbyde et større ordforråd, men kræve justeringer af layout, knapstørrelse, stemmeudgang eller montering. Den rette anbefaling kommer ofte ved at se, hvordan en person udfører meningsfulde opgaver med forskellige redskaber, ikke ved en enkelt kort demonstration.

Vurderingspersonen bør også modellere sprog på AAC-systemet. Dette kaldes nogle gange for hjælpemiddelstøttet sprogindlæring eller AAC-modellering. I stedet for at bede barnet bevise, at det kan finde ord uafhængigt, bruger kommunikationspartneren systemet, mens barnet taler. Denne tilgang viser, hvor ordene er placeret, og demonstrerer, at AAC er en naturlig del af samtalen.

Spørgsmål, forældre bør stille

De bedste spørgsmål fokuserer på brug i den virkelige verden og ikke kun på apparatets specifikationer. Spørg, hvordan det anbefalede system vil understøtte kommunikation i hjemmet og skolen, hvordan det kan vokse med dit barn, og hvilken træning de voksne vil modtage.

Du kan også spørge: Hvordan får mit barn adgang til systemet, når barnet er træt eller sidder anderledes? Kan det understøtte både korte beskeder og mere detaljeret sprog? Hvordan håndteres tosproget kommunikation? Hvilket lavteknologisk reserveudvalg skal vi have med på farten? Hvis barnets taltesprog udvikler sig, hvordan vil AAC fortsat understøtte deltagelse frem for at blive fjernet?

Bed om en klar forklaring på beviserne bag anbefalingen og hvad, der blev observeret under prøverne. Hvis der er tale om forsikringsfinansiering, så spørg, hvilken dokumentation der er nødvendig, hvem der indsender den, og hvordan tidsplanen ser ud. Finansieringskravene varierer, og en anbefaling kan være klinisk hensigtsmæssig, selvom papirarbejdet er tidskrævende.

Valg af redskaber, der understøtter udvikling

Et kommunikationssystem bør tilbyde sprog til mere end blot at bede om snacks eller yndlingslegetøj. At bede om noget er værdifuldt, men mennesker har også brug for ord til at sige nej, kommentere, stille spørgsmål, fortælle historier, afklare misforståelser og skabe sociale forbindelser.

For mange kommunikatører er et system med kerneord et stærkt fundament. Kerneord er fleksible, hyppigt anvendte ord som ”gå,” ”vil have,” ”ikke,” ”hjælp,” ”synes om” og ”du.” Kombineret med personlige ord til navne, yndlingssteder, kulturelle madretter, aktiviteter og rutiner skaber de et sprog, der kan bruges i forskellige miljøer.

Der er kompromiser. Mindre skærmopdelinger kan være nemmere at se eller røre ved, men de kan kræve flere sideskift og begrænse det sprog, der er tilgængeligt på én skærm. Større skærmopdelinger giver et større ordforråd og kan understøtte en effektiv sprogudvikling, men de kan have brug for visuel støtte, omhyggelig undervisning eller alternativ adgang. Det bedste valg afhænger af den enkelte, og miljøerne kan tilpasses over tid.

Antag ikke, at et dedikeret apparat altid er bedre end en AAC-app, eller at en app altid er nok. Et dedikeret taleapparat kan tilbyde holdbarhed, kraftigere højttalere, muligheder for forsikringsfinansiering og et klart kommunikationsfokuseret formål. En app på en tablet kan være bærbar, velkendt og fleksibel. Beslutningen bør afspejle adgangsbehov, miljø, pålidelighed, finansiering og hvordan personen vil bruge systemet hver dag.

Efter vurderingen: Gør AAC til en del af hverdagen

Vurderingsrapporten er et udgangspunkt, ikke målstregen. En vedvarende sprogudvikling sker, når AAC er tilgængelig og bliver modelleret hele dagen. Hold systemet inden for rækkevidde, opladet og inkluderet i almindelige interaktioner. Hvis det kun kommer frem under terapien, kan det ikke blive en pålidelig stemme.

De voksne behøver ikke at gøre hver samtale til en lektion. Begynd med at modellere et par nyttige ord under ægte aktiviteter. Når I gør jer klar til at gå, så modelér ”gå,” ”vent” og ”ikke endnu.” Under en leg, så modelér ”min tur,” ”igen” og ”sjov.” Når noget går galt, så modelér ”hjælp,” ”stop” og ”anderledes.” Svar på alle kommunikationsforsøg, herunder forsøg, der er ufuldendte eller uventede.

Koordinér med skolestaben, så vigtigt ordforråd, adgangsindstillinger og støttestrategier forbliver ensartede. Systemet bør medbringes mellem forskellige miljøer, så vidt det er muligt. En enkel trykt reserveplade er også værdifuld ved batterisvigt, vandaktiviteter, udendørsleg eller i situationer, hvor et apparat ikke er tilgængeligt.

AAC kan ændre sig, efterhånden som motoriske færdigheder, læse- og skrivefærdigheder, interesser, rutiner og kommunikationsmål ændrer sig. Gense systemet, når adgangen bliver svær, ordforrådet ikke længere afspejler personens liv, eller apparatet ikke bruges uden for strukturerede sessioner. Innovation inden for AAC-apps og -apparater skaber flere muligheder, men den mest kraftfulde funktion er fortsat meningsfuld adgang til sprog.

Dit barn behøver ikke at gøre sig fortjent til en stemme. Begynd med de kommunikationsmuligheder, barnet har i dag, giv barnet et sprog, der afspejler, hvem barnet er, og lad AAC blive endnu en pålidelig måde, hvorpå barnet kan deltage, skabe forbindelser og tage lederskab.